Kredsløbstræning

Kredsløbstræning

 I vores fitnesscenter finder du Løbebånd, romaskiner, motionscykler, crosstrainere, top-trainer og stepmaskiner. Kredsløbstræning er den form for træning, hvor du får pulsen og vejrtrækningen op og hvor sveden helst skal pible frem på panden. Det er det vi også kalder for aerob træning, cardiotræning eller konditionstræning.


Som navnet antyder, er formålet med kredsløbstræning at optimere kroppens kredsløb. Gennem træningen forbedres hjertets evne til, at pumpe blod rundt i kroppen og levere ilt og næringsstoffer til de arbejdende muskler. Musklerne bliver tillige bedre til at arbejde over længere tid, og du forbedrer din udholdenhed.

Gevinsten ved dette ligger ligefor: Når kroppens udholdenhed forbedres betyder det, at kroppen bliver bedre til at udnytte energien. Resultatet er energioverskud, øget velvære og overskud i hverdagen.

Ved kredsløbstræning er der et højt energiforbrug, og derfor er denne træningsform velegnet, hvis du gerne vil tabe dig. Kredsløbstræning kan samtidig være med til, at reducere risikoen for udviklingen af livsstilssygdomme som bl.a. hjertekarsygdomme og sukkersyge.

Skal du have hjælp til at bruge en kredsløbsmaskine? Så tøv ikke med at kontakte en af vores fitnessinstruktører.