AquaMove/AquaPower

AquaPower / AquaMove er først og fremmest sjovt og effektivt. Vi udnytter kroppens vægtløshed i vandet og vandets modstand til en effektiv træning for hele kroppen. Desuden er det en aktivitet, der styrker krop, sjæl og humør.

AquaMove/AquaPower - Albertslund Kommune

Hvem kan dyrke vandaerobic
Hvorfor træne i vand
Holdoversigt
Enkelttilmelding
Holdtilmelding

 

 Alle kan dyrke AquaMove/AquaPower

Med opdriften øges bevægeligheden. Det gør, at personer med problemer i bevægapparatet, f.eks. som følge af sportsskader, overvægt eller muskelproblemer, der har vanskeligt ved at træne på land, har speciel fordel af denne form for træning. Vi har de nyeste rekvisitter indenfor vandaerobic, det gør undervisningen sjov og spændende og fuld af variationsmuligheder.

  

Hvorfor træne i vand?

At træne i vand kan have mange fordele:

Belastningen i leddene opleves mindre. I vand til halsen føler du vægten reduceret til ca. 10%. Du oplever derfor en øget bevægelsesfrihed. Bevægelsen lettes, så bevægelser, du ikke kan lave på land, bliver mulige.

Vandtrykket indvirker positivt på kroppen. Her tænkes bl.a. på hjertekredsløbet og åndedrættet, der gennem dette pres fra vandet stimuleres og styrkes. Det varme vand løsner op for spændt muskulatur. Vandets turbulens har desuden masserende virkning på huden.

AquaMove/AquaPower er også for dig, som gerne vil komme i god form, eller trænger til at stramme op på mave, balder og lår.

AquaMove/AquaPower foregår i det store bassin samt i vores 34° varmtvandsbassin, som er udstyret med modstrømsdyser og massagedyser.

Meld dig til et af vore mange hold. Fælles for alle holdene er, at såvel nybegyndere som øvede kan deltage. Det er op til den enkelte, hvor kraftfuldt øvelserne udføres.

Få det bedre med dig selv. Prøv AquaMove/AquaPower.

 

 Holdoversigt

Mandag kl. 17.30-18.00  AquaPower  (stort bassin)
  kl. 18.05-18.35 AquaPower (stort bassin)
       
Onsdag kl. 08.50-09.20 AquaMove (varmtvandsbassin)
  kl. 19.00-19.30 AquaPower (stort bassin)
       
Torsdag  kl. 09.00-09.30 AquaMove (varmtvandsbassin)
       
Lørdag kl. 09.00-09.30 AquaMove (varmtvandsbassin)
  kl. 09.35-10.05 AquaPower (stort bassin)

 

 Tilmelding 

Tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet. Ved første fremmøde får du udleveret et 3-måneders adgangskort, som du fremover benytter. 

Der refunderes ikke i tilfælde af fækale udslip eller andre akutte situationer, hvor vi ser os nødsaget til at lukke aktiviteten, Vi gør selvfølgelig alt for at afhjælpe situationen inden undervisningens starttidspunkt.