Gå til hovedindhold

Babysvømning og tumlingesvømning

Babysvømning og tumlingesvømning er en helt særlig oplevelse for både mor/far og barn, en god mulighed for at give dit barn et tryg og naturligt forhold til vand.

  • Læs op

Indhold

    Hvornår kan vi starte til babysvømning

    I kan starte på babysvømning fra barnet er ca. 10 uger. Barnet bør ikke være i vandet mere end ti minutter i starten. Langsomt kan I udvide tiden til ca. 20-30 min., der normalt er passende svømmetid for et lille barn.

    Efter fødslen kan I begynde forberedelserne i hjemmet i eget badekar. Gør det daglige bad til en hyggestund, hvor I har god tid til leg og sang. Det er en god idé at gøre barnet bekendt med bruseren, men på svag vandstyrke. En lille vandkande er også et nyttigt stykke legetøj. Det er godt at barnet tidligt vænnes til at få vand ned over ansigtet. Langsomt kan du sænke vandtemperaturen til ca. 34°, så dit barn vænnes til svømmehallens vandtemperatur.

    Er du i tvivl, om dit barn kan starte på babysvømning, er det en god idé at tale med din læge eller sundhedsplejerske først.

    Blebørn skal benytte badeble og neoprenbadebukser "Happy Nappy/Splash about". Begge dele kan købes i kassen.

    Første gang i svømmehallen

    Det er vigtigt, at I har god tid, så besøget i svømmehallen bliver præget af ro og harmoni. Der er ved babybassinet et relaxområde, hvor du i fred og ro kan sidde med dit barn. Svømmehallen har etableret et pusleområde, hvor der er særlige badekar og andre hjælpemidler. Det er en god idé at have håndklæde eller badekåbe om barnet, når I ikke er i vandet. Ligeledes er det vigtigt, at barnet har størstedelen af kroppen under vandet i den tid, I er i bassinet.

    I bassinet

    Når I er i vandet, vil samværet mellem dig og dit barn være et intenst samspil. Det er vigtigt, at du hele tiden søger øjenkontakt med barnet og altid forsøger at tolke barnets signaler. Hovedformålet med babysvømning er at give barnet tryghed både over og under vandet. Husk aldrig at presse barnet. Dit eget glade ansigtsudtryk er barnets bedste respons.

    Undgå præstationskrav. Dit barn skal lære via leg. En leg, der i babysvømning lægger vægt på grundlæggende elementer som:

    • rolig og regelmæssig vejrtrækning
    • flyde i vandet, glide gennem vandet
    • vende sig i vandet, bevæge sig i vandet.

    Tilmelding foregår efter først-til-mølle princippet og foregår via vores wellness-portal, hvor du kan læse mere.

    Ved første fremmøde får du udleveret et 3-måneders adgangskort, som du fremover benytter. Adgangskortet er gældende for et barn og en voksen. Skal mere end en voksen deltage, udleveres der i informationen gæstebillet fra gang til gang.

    Der refunderes ikke i enkelte tilfælde af fækale udslip eller andre akutte situationer, hvor vi ser os nødsaget til at lukke aktiviteten, ligesom vi selvfølgelig gør alt for at afhjælpe situationen inden undervisningens starttidspunkt.

    Babysvømning:

    Dag Tid Gruppe

    Mandag

    16.00-16.30

    Søstjerne 1-2 år

    Mandag

    16.30-17.00

    Søstjerne 1-2 år

    Tirsdag

    09.00-10.00

    Haletudse 3-12 mdr. 

    Tirsdag

    10.00-10.30

    Haletudse 3-12 mdr.

    Onsdag

    10.00-10.30

    Haletudse 3-12 mdr.

    Tumlingesvømning:

    Dag Tid Gruppe

    Tirsdag

    17.00-17.30

    Sæl 3-4 år

    Tirsdag

    17.30-18.15

    Delfin 4-6 år

    Onsdag

    17.00-17.30

    Sæl 2-4 år

    Onsdag

    17.30-18.15

    Delfin 4-6 år

    På 45 minutters holdene, starter vi i det store bassin og går derefter ind i varmtvandsbassinet.

    Bemærk venligst, at holdet kun bliver oprettet med minimum 4 deltagere.

    Tilmelding

    Klik her for tilmelding

    Instruktørene

    Babysvømmeinstruktører

    Instruktører Maria og Anita