Gå til hovedindhold

Personlig Svømmetræning

Drømmer du om at finpudse din teknik, blive tryggere i vandet eller tage din eksisterende svømning lige et ekstra niveau op? Med et forløb i personlig svømmetræning får du individuelle lektioner, der tilpasses præcis dine mål.

Indhold

    Forløbet er en fleksibel 10-tursløsning for dig, der ønsker personlig svømmetræning uden faste ugentlige tider. Det giver mulighed for pauser i forløbet, fx ved ferie eller sygdom, men vi anbefaler regelmæssig deltagelse for at sikre kontinuitet og optimal udvikling.

    Forløbet inkluderer

    • 10 individuelle svømmelektioner á ca. 50–60 minutter
    • Personlig teknikvejledning og løbende feedback
    • Adgang til svømmehallen under de aftalte undervisningstider

    ·         Videoanalyse som træningsredskab (kan udleveres såfremt man ønsker dette). Videoanalyse anvendes som et værktøj til at støtte forståelsen og forbedringen af svømmeteknik.
    Optagelserne bruges udelukkende i forbindelse med undervisningen og udleveres ikke som selvstændigt materiale, medmindre andet aftales.

    Vi tilstræber, at du så vidt muligt får den samme instruktør gennem hele forløbet.

    Uanset om du er nybegynder eller erfaren, får du et struktureret, personligt og professionelt træningsforløb, der hjælper dig med at udvikle dig sikkert og kontinuerligt i vandet.

    Svømmetræningen foregår som udgangspunkt i Albertslund Svøm og Fitness, dog i Friluftsbadet Badesøen i sommermånederne (ultimo maj til ultimo august).

    Pris 3500,- kr.

    Du køber forløbet ved personlig henvendelse i receptionen. Det er også her, du bestiller tid fra gang til gang.

    Det med småt

    Klippekortet er gyldigt i 1 år fra købsdatoen. Efter udløbsdatoen bortfalder eventuelle ubrugte klip, som ikke kan refunderes.

    Du kan anmode om udbetaling af eventuel restværdi, så længe klippekortet er gyldigt. Såfremt der ønskes refundering, fratrækkes 400 kr. pr. gennemført svømmelektion samt et håndteringsgebyr på 50,- kr.

    Forløbet er personligt og kan ikke overdrages til andre.